Bryn er måske en af de ting, vi ikke altid tænker så meget over, når vi lægger makeup – men de kan faktisk gøre en kæmpe forskel for hele dit ansigt og dit makeup-look.
Den rigtige brynform kan være med til at ramme ansigtet ind, skabe balance og få resten af din makeup til at se mere gennemført ud. Og du behøver bestemt ikke have perfekt formede eller meget markerede bryn for at opnå den effekt.
Det handler først og fremmest om at finde en form, der passer til dit ansigt og dine naturlige bryn.
Sådan finder du din brynform
Når du skal finde ud af, hvor dit bryn bør starte, bue og slutte, kan du bruge nogle helt simple pejlemærker.
1. Hvor skal brynet starte?
Hold en tynd pensel eller blyant lodret fra siden af næsen og op mod brynet.
Det punkt, hvor penslen rammer brynet, er et godt udgangspunkt for, hvor dit bryn kan begynde.
Det betyder ikke, at du nødvendigvis skal fjerne alle hår udenfor dette punkt. Det er blot en guide til at se, hvor dit bryn naturligt kan starte.
2. Hvor skal buen være?
Kig lige frem og placér penslen fra siden af næsen og hen over din pupil, når du kigger ligeud.
Det giver dig et cirka-punkt for, hvor brynets naturlige bue kan ligge.
Men husk: Du behøver ikke skabe en meget tydelig eller skarp bue. En blød bue ser ofte mere naturlig ud og kan passe rigtig fint til et soft makeup-look.
3. Hvor skal brynet slutte?
Læg penslen fra siden af næsen og diagonalt ud mod den yderste øjenkrog.
Her finder du et godt pejlemærke for, hvor brynet kan slutte.
Igen er det ikke en regel, du absolut skal følge. Brug det som en hjælp til at forstå dine proportioner.
Du behøver ikke ændre dine naturlige bryn
En af de største fejl, man kan lave, er at forsøge at skabe en helt ny brynform i stedet for at arbejde med den, man allerede har.
Dine naturlige bryn er faktisk et rigtig godt udgangspunkt.
I stedet for at fjerne en masse hår for at få en bestemt form, kan du prøve at:
🤎 Fjerne enkelte hår, der tydeligt ligger uden for formen
🤎 Beholde så meget af din naturlige fylde som muligt
🤎 Bruge makeup til at udfylde små huller
🤎 Fokusere på at løfte og definere frem for at tegne hele brynet op
På den måde får du et resultat, der stadig ligner dig. Et godt tip er at starte med at fylde dine bryn ud, før du begynder at fjerne hår. På den måde kommer du ikke til at fjerne for meget af dit naturlige bryn, fordi du har en klar form for, hvor du skal fjerne.
Hvorfor gør bryn så stor en forskel for din makeup?
Brynene fungerer lidt som en ramme omkring øjnene.
Når de er børstet og let definerede, kan de få øjenområdet til at se mere åbent og veldefineret ud. Samtidig kan de være med til at skabe balance mellem øjne, pande og resten af ansigtet.
Det er også derfor, at et makeup-look kan føles helt anderledes, selvom du ikke har ændret særlig meget.
Du kan have lagt den samme blush, bronzer og øjenmakeup – men hvis brynene er blevet børstet op og udfyldt en smule, kan hele looket pludselig se mere færdigt ud.
Og det bedste?
Du behøver ikke lave et meget markeret bryn for at få effekten.
Et naturligt bryn med lidt definition kan være mindst lige så flot.
Min simple brynrutine 🤎
Hvis du gerne vil have naturlige, veldefinerede bryn, behøver din brynrutine ikke være kompliceret.
Jeg bruger kun to produkter til en simpel hverdagsrutine:
Brow Definer + Brow Setter.
Step 1: Brow Definer
Start med at børste dine brynhår op, så du kan se, hvor du mangler fylde.
Brug derefter Brow Definer til forsigtigt at udfylde de områder, hvor hårene er mere sparsomme.
Mit bedste tip er at bruge små, lette strøg i samme retning som dine naturlige brynhår. På den måde får du mere definition uden, at brynene ser tunge eller tegnede ud.
Du behøver heller ikke udfylde hele brynet.
Ofte er det nok at fokusere på de små områder, hvor du mangler hår, og derefter blende det sammen med resten af brynet.
Step 2: Brow Setter
Når formen og fylden er på plads, er det tid til Brow Setter.
Børst brynhårene op og på plads med gelen, og brug børsten til at forme dem, som du gerne vil have dem til at sidde.
Brow Setter hjælper med at holde brynene på plads, samtidig med at du bevarer et naturligt udtryk.
Et lille tip: Hvis du gerne vil have et mere fluffy look, så børst hårene lidt opad i starten af brynet og mere ud mod siden, jo længere du kommer hen mod brynets ende.
Og det er faktisk det 🤎
Du behøver ikke bruge fem forskellige produkter eller bruge lang tid på dine bryn.
En god brynform, lidt definition de rigtige steder og en god bryngele kan være nok til at gøre en stor forskel.
Så næste gang din makeup føles som om, der mangler et eller andet, så prøv at kigge på dine bryn.
Måske er det bare et par små strøg og lidt Brow Setter, der mangler.
Har du nogle spørgsmål til din brynrutine? Så endelig send mig en mail på hej@misowbeauty81.shop - jeg vil altid gerne hjælpe :)
De bedste makeup hilsner fra Michelle, Makeup Artist & Stifter af Misow Beauty